Sommerferie 2025 – Vores eventyr syd for grænsen
Sommeren 2025. Campingvognen var pakket, Loui havde fået styr på poten efter et hurtigt dyrlægebesøg, og vi var spændte – klar til at lade hverdagen blive hjemme og bare være os selv på eventyr.
Turen startede i regnvejr, så vejret kunne kun blive bedre.
Første stop: Lüneburger Heide
Vi rullede ud på motorvejen, bilen fyldt med forventning og køleskabet proppet til randen. Elb-tunnelen i Hamborg drillede med vejarbejde og kø, men vi tog det med ro – vi var jo på ferie! Südsee-Camp viste sig at være et hit: moderne, rent og hyggeligt. Her nød vi to dage med afslapning og opladning, mens Loui indtog bagsædet som sin egen lille hule.
Vi kørte langsomt, men vi holdt ikke rigtig stille i køen.
Dejligt vejr at køre i.
Südsee-Camp og der er opstillet solsejl og nu venter vi bare på solen – nu må den gerne titte frem.
En tur rundt om badesøen, dejlig sandstrand og masser af liv – lige noget for Loui som måtte holdes i kort snor.
Koblenz – Udsigt, overraskelser og varme
Videre gik det til Koblenz, hvor vi – uden reservation – alligevel fik en plads med både skygge og udsigt på Knaus Campingpark. Vi nød synet af flodbåde og den gamle bydel, men blev overrasket, da køleskabet nægtede at køre på gas. Pludselig måtte vi smide næsten alt mad ud! Heldigvis kunne vi stadig køle på el, og vi tog det med et smil – det er jo de små kriser, man husker bagefter. Varmen var intens, over 30 grader, så vi søgte skygge, lavede kolde drinks og sørgede for, at Loui fik våde omslag. Da stormvejret ramte, slap vi heldigvis for skader, men oplevede naturens kræfter på tæt hold.
Vi kunne ikke få en bedre placering med skygge og udsigt direkte over flod og by.
Udsigt til Deutsches Eck fra vores plads, hvorpå der i 1897 blev bygget en 37 meter høj rytterstatue af kejser Wilhelm den 1.
Udsigt over campingpladsen fra Fæstningen Ehrenbreitstein, der ligger på en 180 meter høj klippe i Koblenz i Rhin-dalen lige overfor, hvor Moselfloden udmunder i Rhinen.
Stolzenfels Slot skiller sig ud på Rhinens venstre bred fra de fleste af de bygninger , man støder på i UNESCOs verdensarvssted i Oberen Mittelrheintal.
Nye bekendtskaber og videre mod øst
Vi faldt i snak med andre danskere fra Nordsjælland – det er altid hyggeligt at møde landsmænd på farten. Da vi ikke kunne forlænge opholdet uden at flytte hele lejren, pakkede vi sammen og satte kursen mod Wahlhausen, hvor vi fandt ro på en mindre campingplads ved et vandløb. Her var der tid til gåture og nærvær – og Loui nød det i fulde drag.
Gradierwerk Bad Sooden-allendorf
Det imponerende gradueringstårn med sin imponerende træstruktur er en af de sidste bygninger af sin slags i Tyskland.
Wahlhausen – By og flod
Camping Oase Wahlhausen er beliggende midt i træer og direkte ved Werra-floden. Fine og rene servicebygninger. Mange muligheder for udflugter på cykel og besøg på museer – vi benyttede os ikke rigtigt af de mange tilbud, vi slappede af og vejret var ikke for godt.
Camping Oase Wahlhausen indkørsel og servicebygning med restaurant
Sternberg – Skov, sø og kontantkrise
Næste stop var Sternberger Seenland, en perle midt i skoven med badesø og fuglesang på Camping Sternberger Seenland lidt øst for Schwerin. Her løb vi tør for kontanter – og opdagede, at kiosken og restauranten kun tog kontanter. Det blev til ristede pølser i stedet for restaurantmiddag, og morgenbrødet blev købt på klods. Men vi grinede af det og nød stemningen. Schwerin og det smukke slot var et højdepunkt, som vi varmt kan anbefale.
Camping Sternberger Seenland er en campingplads i Sternberg, Mecklenburg-Vorpommern, beliggende ved en sø/badesø.
Afslutning ved Flensborg Fjord
På hjemvejen blev det til et stop ved Fleggaard og en overnatning på First Camp Frigaard. Beliggenheden var skøn, men rengøringen kunne ikke måle sig med de tyske standarder, så vi kørte hurtigt videre, derfor ingen billeder.
Hjemkomst
Den 11. juli rullede vi ind i indkørslen igen – fyldt med minder, små historier og en følelse af frihed. Det blev årets sidste campingtur, men bestemt ikke den sidste i vores lille familie.